Ønsker du at få dit barn i Morbærstiens Børnehave, skal du kontakte pladsanvisningen. Herinde kan I også læse om priser, friplads, mm: https://www.brk.dk/Borger/Familie-boern-unge/sider/pladsanvisning.aspx
Vil I i første omgang først ud og se huset og høre om hverdagen i Morbærstien er du meget velkommen til at kontakte os, for at komme ud og få en rundvisning, og I har her mulighed for at stille spørgsmål.
Når dit barn har fået plads i Morbærstien, vil I forældre modtage en velkomstmail fra os. Når tiden, for hvornår dit barn skal starte, nærmer sig laver vi en aftale med jer om et besøg. Her kan I sammen med jeres barn komme på besøg i huset og vi kan snakke med jer om, hvordan opstarten skal se ud for jeres barn, og om der noget vi skal være særlige opmærksomme på ved opstart og i samarbejdet med jer.
Det er meget forskelligt, hvad I forældre har af muligheder i forhold til indkøring, vi tilrettelægger derfor selvfølgelig efter. Vi anbefaler at børnene får en rolig start, hvor de kan vende sig til deres nye hverdag i børnehaven. I vil i starten også opleve at jeres barn er meget træt, da der er mange nye indtryk.
Er i nervøse for, hvordan det bliver for jeres barn at komme i børnehave, så snak med personalet i huset. De har en erfaring i forhold til indkøring og kan snakke med jer om, hvad der er særlig vigtigt i sådan en periode.
Inden barnets start, eller kort tid efter, afholder vi et overleveringsmøde med den institution eller den dagplejer, som jeres barn kommer fra. Det er et møde i kan deltage i hvis I er interesseret. Det skal være med til at skabe et sammenhæng for jeres barn og jer, i forhold til hvad der tidligere har været igang.
For læse mere om Morbærstien og hvad der kan være vigtigt at vide når ens barn skal start, har jeg her vedhæftet vores velkomstfolder.