Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvordan ser en dag ud i Morbærstiens Børnehave

Gennemgang af dagen

Kl. 6.15: Godmorgen i børnehaven 

Kl. ca. 7.00: Fælles morgenmad. Vi tilbyder lidt forskelligt, som for eksempel havregryn, knækbrød, havrefras, yoghurt, rugbrød mm. Dette varierer afhængig af dag. Et stille og roligt måltid, hvor vi sætter dagen igang sammen

Kl. ca. 8.oo: Leg på begge stuer og godmorgen til dem der kommer i børnehave

Kl. ca. 9.00: Formiddagsmad til de børn som er sultne, her kan de tage sig en mad fra madpakken og spise den sammen i køkkenet

Kl. 9.30: Alle er kommet og vi kan nu starte de planlagte aktiviteter. Det kan være: Samling, rim og remser, synge, danse, være kreative, tage på ture, tage i karateklubben og lave idræt, fælles lege på stuen eller legepladsen, osv. Vi bestræber os på at alle børn får en så alsidig uge som muligt, som skal byde på forskellige aktiviteter. I dette tidsrum er vi opdelt i mindre grupper, for at give mulighed for fordybelse hos børnene. 

Kl. 11.00: Frokost med sit eget hold på stuen. Faste pladser, fast voksen, tryghed og nærvær. Børnene spiser deres egne medbragte madpakker. Vi serverer økologisk mælk, glutenfrit til dem der har behov for det, eller vand. 

Kl. 12.00: Alle på legepladsen og lege sammen. De børn der sover til middag bliver lagt ind på stuerne. 

Kl. ca. 14: Oprydning og tid til at komme ind igen. 

Kl. ca. 14.20-14.50: Eftermiddagsmad i aldersopdelte hold på tværs af stuerne. Børnene spiser deres egen eftermiddagsmad/frugt. Vi serverer rugbrød. Tid til at få læst historie og snakke om dagen. En rolig stund sammen, hvor vi henstiller til forældre venter med at hente deres  barn til bagefter.

Kl. 15 og frem til lukketid: Leg på stuerne og på legepladsen. Flere børn bliver hentet og vi slår os sammen på én stue og slutter dagen sammen. 

Kl. 16.45 (fredag kl. 16.00) - Tak for i dag!